Kort fortalt: “CJC/Ipa”-stakken parrer CJC-1295 uden DAC (også kaldet Mod GRF 1-29, en GHRH-analog) med ipamorelin (en selektiv GHRP). I forskningsmodeller rammer de to forskellige hypofysereceptorer på samme tid og producerer et væksthormon-pulse, der er mærkbart større end hver for sig. Den foretrukne forskningskonvention er en “mætningsdosis” på cirka 100 mcg af hver per skud, kørt 1-3 gange dagligt på tom mave, før sengetid eller efter træning. Nedenfor finder du den fulde protokol, en mcg-til-insulinenheder-tabel og rekonstitutionsmatematikken. Kør hvert tal gennem peptidberegneren, før du trækker noget op.
Hvorfor CJC-1295 og Ipamorelin stakkes
Årsagen til, at “GH-stakken” parrer disse to, handler om to separate signalveje, der konvergerer på de samme celler.
- CJC-1295 (uden DAC / Mod GRF 1-29) er en GHRH-analog. Den binder GHRH-receptoren på den forreste hypofyse og fortæller somatotrof-cellerne, at de skal frigive væksthormon. Dens halveringstid er kort, omkring 30 minutter, og det er netop derfor, at det er versionen uden DAC, der bruges her. For forskellen mellem de to versioner, se CJC-1295 DAC vs uden DAC og hvad er Mod GRF 1-29.
- Ipamorelin er en GHRP (ghrelin-receptoragonist). Den binder GHS-R1a-receptoren, en helt anden lås, og både forstærker GH-pulset og undertrykker somatostatin (bremsen på GH-frigivelse). Raun et al. karakteriserede den som den første selektive sekretagog, hvilket betyder, at den løfter GH uden at berøre kortisol, prolaktin eller ACTH nævneværdigt.
Affyr begge på én gang, og du får GHRH til at trykke på speederen, mens GHRP’en slipper bremsen. Det er derfor, forskere beskriver pulset som synergistisk snarere end blot additivt.
Konceptet med “mætningsdosis” på ~100 mcg
Det tal, du vil se overalt for CJC-1295 Ipamorelin-stakken, er cirka 100 mcg af hver per injektion. Dette er “mætningsdosis”-idéen: Efter et vist punkt giver mere peptid i et enkelt skud ikke et proportionalt større GH-pulse, fordi de tilgængelige receptorer allerede er tæt på fuldt optaget. Så i stedet for at jagte større enkeltdoser foretrækker forskningsprotokoller at ramme det mætningspunkt og, hvor relevant, tilføje flere pulser hen over dagen frem for flere mcg per pulse.
Et 1:1-forhold (100 mcg CJC / 100 mcg Ipa) er den klassiske skabelon. Nogle forskningsopsætninger skruer ipamorelin højere op (fx 200-300 mcg), mens de holder GHRH-siden nær 100 mcg, da GHRP’en udfører arbejdet med somatostatin-undertrykkelse. Det forblandede CJC/Ipa-blandingshætteglas findes netop for at gøre 1:1-parringen til et enkelt optræk.
Timing: Tom mave, før sengetid, efter træning
GHRP-signalering dæmpes af cirkulerende næringsstoffer, især kulhydrat og fedt, så timing-reglerne findes for at beskytte pulset.
- Tom mave. Konventionen er cirka 20-30 minutter fri for mad på begge sider af skuddet. Højt blodsukker og somatostatin dæmper begge GH-responset.
- Før sengetid. Kroppens største naturlige GH-pulse rider på den første fase af dyb søvn. En dosis før søvn er designet til at lægge sig oven på det endogene pulse.
- Efter træning. Et fastende vindue efter træning er en anden almindelig plads i forskningskadencer.
For den ipamorelin-specifikke timing-logik, se ipamorelin forskningsdosering og timing.
Illustrativ forskningsmodel-kinetik, ikke klinisk vejledning. GH topper cirka 30-40 min efter injektion; det forhøjede vindue løber et par timer.
Daglig kadence: 1x, 2x eller 3x
Fordi Mod GRF 1-29 udskilles på cirka en halv time, er hvert skud ét diskret pulse. Det er håndtaget for kadence:
- 1x/dag — som regel pulset før sengetid. Skabelonen med lavest frekvens.
- 2x/dag — pulse før sengetid plus et fastende pulse om morgenen eller efter træning.
- 3x/dag — spredte pulser (fx morgen, eftermiddag, før sengetid), hvert på tom mave, der efterligner den naturlige pulserende karakter af GH-sekretion.
Flere pulser betyder flere mætningsdosis-hændelser, hvilket er mekanismen bag øgenavnet “recomp-stak” i forskningssammenhænge om kropssammensætning.
Rekonstitution og mcg-til-enheder-matematikken
Det er her, de fleste optræksfejl sker, så sæt farten ned her. Alt afhænger af koncentration = peptidmasse ÷ tilsat vand.
Gennemregnet eksempel for et enkelt 2 mg (2000 mcg) CJC-1295-hætteglas rekonstitueret med 2 mL bakteriostatisk vand:
- Koncentration = 2000 mcg ÷ 2 mL = 1000 mcg/mL
- En U-100-insulinsprøjte viser 100 enheder = 1 mL, så 1 enhed = 0,01 mL = 10 mcg
- En dosis på 100 mcg = 100 ÷ 10 = 10 enheder = 0,10 mL
Samme regnestykke gælder for et 10 mg ipamorelin-hætteglas; du ændrer bare massen i tælleren. Den universelle regel:
enheder at trække op = (ønskede mcg ÷ samlede mcg i hætteglas) × samlede enheder tilsat vand
Doseringstabel (2 mg hætteglas + 2 mL vand = 1000 mcg/mL)
| Dosis (hvert peptid) | Volumen | U-100-insulinenheder |
|---|---|---|
| 50 mcg | 0.05 mL | 5 units |
| 100 mcg | 0.10 mL | 10 units |
| 150 mcg | 0.15 mL | 15 units |
| 200 mcg | 0.20 mL | 20 units |
| 300 mcg | 0.30 mL | 30 units |
Da både dosis (ES) og Dosierung (DE) begge kan spores tilbage til koncentration, er den mest nyttige vane at bekræfte din mcg/mL først og lade beregneren oversætte den til insulinenheder.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor bruge CJC-1295 uden DAC i stedet for DAC-versionen til denne stak?
Formen uden DAC (Mod GRF 1-29) har en halveringstid på ~30 minutter, så den producerer et rent, diskret GH-pulse, der passer med ipamorelins egen korte virkning. DAC-versionen cirkulerer i dagevis og skaber en vedvarende “udsivning” af GHRH-signalering, som ikke parrer lige så pænt med pulsbaseret GHRP-timing. Se CJC-1295 DAC vs uden DAC.
Hvad er standard CJC/Ipa-mætningsdosis?
Cirka 100 mcg af hvert peptid per injektion er den bredt citerede mætningsdosis-skabelon, ofte i et 1:1-forhold. Præmissen er, at receptorerne er tæt på fuldt optaget omkring det punkt, så yderligere pulser hen over dagen har tendens til at betyde mere end større enkeltdoser.
Hvor mange enheder er 100 mcg på en insulinsprøjte?
Ved en koncentration på 1000 mcg/mL (et 2 mg-hætteglas i 2 mL vand) svarer 100 mcg til 10 enheder på en U-100-sprøjte, eller 0,10 mL. Enhver ændring af vandvolumen ændrer det tal, så bekræft koncentrationen først med beregneren.
Hvorfor skal stakken doseres på tom mave?
Forhøjet blodsukker og kostens fedt hæver somatostatin og dæmper det GHRP-drevne GH-respons. At holde cirka 20-30 minutter fri for mad på begge sider af skuddet beskytter pulset. Vinduer før søvn og fastende efter træning er de mest almindelige forskningspladser.
Kan jeg køre én færdigblandet blanding i stedet for to hætteglas?
Ja, en forblandet CJC/Ipa-blanding leverer 1:1-parringen i et enkelt optræk, hvilket fjerner én kilde til målefejl. Husk bare, at blandingens samlede-mcg-per-mL-tal nu dækker begge peptider, så genberegn enheder mod blandingens etiket, ikke et hætteglas med et enkelt peptid.
References
- Raun K, Hansen BS, Johansen NL, et al. Ipamorelin, the first selective growth hormone secretagogue. European Journal of Endocrinology. 1998;139(5):552-561.
- Teichman SL, Neale A, Lawrence B, et al. Prolonged stimulation of growth hormone (GH) and insulin-like growth factor I secretion by CJC-1295, a long-acting analog of GH-releasing hormone, in healthy adults. Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism. 2006;91(3):799-805.
- Gobburu JV, Agersø H, Jusko WJ, Ynddal L. Pharmacokinetic-pharmacodynamic modeling of ipamorelin, a growth hormone releasing peptide, in human volunteers. Pharmaceutical Research. 1999;16(9):1412-1416.
- Sigalos JT, Pastuszak AW. The Safety and Efficacy of Growth Hormone Secretagogues. Sexual Medicine Reviews. 2018;6(1):45-53.
- Ionescu M, Frohman LA. Pulsatile secretion of growth hormone (GH) persists during continuous stimulation by CJC-1295, a long-acting GH-releasing hormone analog. Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism. 2006;91(12):4792-4797.
Denne artikel er udelukkende en forsknings- og uddannelsesreference; de omtalte forbindelser er ikke godkendte lægemidler, dette er ikke medicinsk rådgivning, og intet af det er beregnet til konsum af mennesker.